Alle grænsefladeaftalers moder

Om referencelinjer.

Det sker af og til – tit faktisk – at jeg støder på mis- og manglende forståelse af profilbegreber, og særligt af hvad begrebet ‘referencelinje’ dækker over.

Efter at have arbejdet en del med stoffet ifm. kommende fritrumsnorm synes jeg selv at jeg har styr på det, så hermed lidt videndeling for hvem der måtte føle sig berørt.

Når man i TSI taler om “profil” (“gauge”) skal man gøre sig klart, at det er en fællesbetegnelse, og at der for hvert profil er et sammenhængende sæt af:
det tilhørende statiske profil (“Reference profile for static gauge”) – groft sagt den afgrænsning som køretøjets mål skal respektere når det står stille
det tilhørende kinematiske profil, referencelinjen (“kinematic reference profil of gauge”) – groft sagt den linje som materiellet ikke må overskride når visse dynamiske udslag medregnes
og det tilhørende fritrumsprofil (“structure gauge”), som ikke defineres af TSI’er, men beregnes af de enkelte infrastrukturforvaltere fordi det afhænger af nationale forhold og regler. Her er kun tale om det minimale fritrumsprofil, som typisk er noget mindre end de fritrumsprofiler, der normalt anvendes.
Fsa. gældende danske profiler er dette søgt illustreret i figuren nederst.

Der er dog utroligt mange krøller og spidsfindigheder i dette emne – altsammen beskrevet i EN15273-1 til -3 (basalt set 600 sider formler), og i letbaneverdenen er det desuden en helt anden snak.

Ring hvis du har brug for profilrådgivning eller et minikursus i profilforhold.

Vi ses derude

/Niels

f3c0966aff9459bfd4f2c555dbdfe87f