Banen og CO2

Hvis vi nu virkelig mener det der med CO2-reduktion – eller skal jeg måske snarere spørge ”hvis vi nu virkelig mente det der…”

Forleden deltog jeg i et af PWI’s meget udmærkede ”Lunch & Learn”-arrangementer og fik udfordret både vanetænkning og fordomme ved at få præsenteret fiberarmerede betonsveller uden stålarmering. På papiret mange, mange fordele hvoraf én af de større er lavere CO2-aftryk – dels pga. fraværet af stål, dels pga. at ’drycast’ tillader meget lavt v/c-forhold som sparer cement og dels pga. manglende behov for dæklag. Der er noget vej endnu til en godkendt svelle, men der arbejdes seriøst på sagen. Se evt. reklame fra FSC Tech her https://fsc-tech.com/dry-cast-railway-sleepers, eller (forventet) kommende optaget videopræsentationen fra hvor PWI plejer at dele masser af god viden og optagelser fra arrangementer her: https://www.thepwi.org/knowledge-hub/

Den slags sætter jo tanker i gang. Armeret beton er vel med afstand verdens mest brugte materiale og så længe der ikke er et økonomisk incitament til materialebesparende design så sker det kun meget sjældent – hvornår har du f.eks. sidst set en ny, materialebesparende buebro over banen eller en sporbærende buebro for den sags skyld?

Man kan måske også stille det kætterske spørgsmål, om der er den rigtige balance mellem hensyn til sikkerhed, arbejdsmiljø og CO2-aftryk – vi laver rigtigt meget jordarbejde og bruger rigtigt meget beton for at forbedre sikkerheden fra ’utroligt god’ til ’eksorbitant god’ – måske kan lidt mindre gøre det uden noget målbart tab af sikkerhed eller funktion, men med stor CO2-gevinst? Bare et åbent spørgsmål.

Nå, god weekend derude

/Niels