Året 2022

Noget om 2022

Arbejdet
Antal forskellige kunder (defineret ved CVR-nr.)                          : 12
Antal forskellige projekter/opgaver – fra under 10 t til over 200 t : 25

Omsætningsfordeling af arbejde på kundetype:

Årets omsætningsfordeling på kundetyper har kun udviklet sig lidt siden 2021, og er stadig ret velbalanceret ift. det jeg betragter som ideelt. Andelen af timer for Banedanmark – ”kongetallet” – ligger liiige i den høje ende, men dog OK tæt på de ønskede og kontraktuelle 50 %.

Bortset fra Banedanmark er det arbejde for både rådgivere, entreprenører, AsBo’s, Trafikstyrelsen og kommuner, der fylder kalenderen. I sidstnævnte gruppe er der kommet et par nye kunder, som jeg ikke har arbejdet for før.

Samlet set er omsætningsspredningen på de forskellige kunder, herunder forskellige kunder under samme CVR-numre, således god, og spredningen på de forskellige projekter har været tilpas.  Men der har generelt været for mange samtidige projekter, som gør det nødvendigt at zappe lidt rigeligt rundt i løbet af en arbejdsdag.

Fordeling af fakturerbare timer på opgavetype defineret som:
• “Planlægning og projektering” omfatter traditionelle projektaktiviteter i planlægningsfase, definitionsfase, programfase og detailfase – jernbaneprojekter og letbaneprojekter
• ”Specialistarbejde” omfatter fagassessment, normarbejde (assessment hhv. udvikling) og egentlige tekniske specialistopgaver
• “Bygherrerådgivning” omfatter procesbistand, teknisk sekretær-bistand mv. ift. organisering af og aftaler om banevendte anlægs- og driftsforhold, samt konsulentydelser
• ”Myndighedsarbejde” omfatter arbejde direkte for myndigheder samt projektarbejde som myndighedskoordinator på sikkerhed og interoperabilitet. Inkluderer lead-, men ikke fagassessment
• ”Projekteringsledelse og granskning” omfatter deltagelse i projekteringsledelse på bygherreside samt uafhængige granskninger af definitions- og programfaserapporter, udbudsmaterialer mv.
• “Andet” er resten, herunder tilbudsbistand, undervisning, bistand til markedsadgang mv.

Fordelingen af opgavetyper er virkelig god på både indhold og risikospredning. Her på kanten af året dryppede der et par interessante nye opgaver ind fra hver sin ende af ydelsesspektret – en markedsundersøgelse og noget specialiseret normarbejde – begge opgaver forfriskende afvekslinger.

Efteruddannelsen i udpluk
• Banekonferencen – goes without saying
• Innotrans ligeså – se evt. nyheden “The return of Innotrans”
• DS-webinar om standardisering for CO2-fangst (lidt af nysgerrighed)
• “Energy Transition Outlook 2022” (DNV’s årligt tilbagevendende)
• Et interessant IDA Rail seminar om strømaftagere
• Et DS-arrangeret kursus i ISO/IEC 81346 (reference designation systems, som jeg har en fornemmelse af kommer (bør komme) ind i baneverdenen ifm. asset management, digitale tvillinger og sådant)

Økonomien
Budget : Fornuftigt
Resultat : Godt

Og så var 2022 jo året, hvor jeg holdt 10 års jubilæum 🙂 Tusind tak for opmærksomhed og deltagelse da jeg snød lidt med tidspunktet, og holdt det, mens det var sommer.

2023 ff
Mere af det samme